Lokal reklame og annoncering

Støt Reprisen - og bliv synlig i dit lokalområde

Reprise Teatret når ud til mere end 40.000 læsere - vil du med?

Reprise Teatrets repertoireplan er over årene blevet fast inventar på køleskabene og opslagstavlerne i rigtig mange hjem. Reprisen udkommer nu med biografens repertoireplan i et 4-siders indstik i Rudersdal Avis med omtale af biografens film og aktiviteter. Det er nu muligt at annoncere i dette indstik og på den måde støtte Reprise Teatret, samtidig med at din virksomhed eller dine produkter opnår synlighed i lokalområdet. Det er også muligt at annoncere på bagsiden af biografens billetter.

Indstikket udkommer om fredag med to måneders mellemrum i alt 6 gange på et år. Indstikket når 31.000 læsere via avisen og når yderligere 6.000 via biografen, biblioteket og vores publikum database.

For nærmere information om priser og størrelser, kontakt os via reprisen@rudersdal.dk

Hvis du ønsker at købe reklametid på vor lærred skal du henvende dig til Dansk Reklame Film, her kan du få yderligere oplysninger om priser, produktion og pladsbestilling.


Som en af Rudersdal Kommunes kulturinstitutioner servicerer Reprisen mange forskellige brugergrupper via vores børne- og ældrefilmklubber, skoleforestillinger, babybio forestillinger, børnefødselsdage og en mangfoldighed af både åbne og lukkede arrangementer. Den samme bredde går igen i vores filmvalg. I Reprisen kan du både se premierefilm, de smallere og mere kunstneriske film, børnefilm, dokumentarfilm, samt de lidt ældre film, repriserne. Uden for biografens åbningstider er det også muligt for firmaer at afholde arrangementer i biografen.