Rudersdal Kommunes Børnehavebio filmklub har eksisteret i snart 20 år. Hvert år planlægger og afvikler Børnehaven Vangebovej, bibliotekerne i Søllerød og Reprise Teatret programmet i samarbejde.

Klubbens formål er at bibringe de helt små børn mellem 3 og 6 år en oplevelse af filmens og biografens magi.

Repertoiret består af både klassiske og helt nye børnefilm, nogle med et klart pædagogisk sigte, andre af mere underholdende karakter. Vi tilstræber dog altid at vise film af bedste kvalitet og garanterer et lødigt indhold i forhold til målgruppen de 3 til 6-årige.

Tilmelding kun for institutioner.

Se program for 2009/2010 her.